Smedegods

Fordele
Smedning er en proces, der minimerer risikoen for materialefejl som f.eks. revner i godset.

I stedet for at svejse flere dele sammen, kan smedeprocessen i mange tilfælde bruges til at producere mere komplekse konstruktioner, der samtidigt er stærkere, end de normalt meget tidskrævende svejste og bearbejdede emner.

Ved at vælge smedning som fremstillingsmetode ved forholdsvis komplekse former, kan du desuden reducere komponenternes vægt.

Smedegods kan relativt nemt optimeres til serieproduktion, hvilket gør det muligt at producere store mængder smedegods på relativt kort tid og til konkurrencedygtige priser. Smedegods kan dog sjældent konkurrere med støbegods på pris, men der er lavere risiko for fejl og revner i smedegods end i støbegods.

Global Supplier kan levere smedegods i forskellige materialer, bl.a. stål, rustfrit stål og rødgods.

Et færdigt produkt
Dit produkt kan leveres færdigt fra os, hvilket vil sige, at vi tilbyder forskellige former for overfladebehandling, f.eks. varmgalvanisering, sandblæsning og maling eller pulverlakering. Skal dit produkt have monteret komponenter som f.eks. lejer, smørenipler eller lignende dele, klarer vi også gerne dette.

Den bedste pris
Selv på forholdsvis små og komplicerede ordrer er du sikret adgang til de absolut mest konkurrencedygtige priser, fordi vi har volumenproduktion af smedegods i lande, hvor omkostningerne er lave.

En stor del af omkostningerne til smedegods er lønomkostninger til værktøjsfremstilling. Ved produktion i lavomkostningslande, hvor lønnen er lav, kan vi typisk reducere disse omkostninger med 70-80% sammenlignet med EU, hvilket gør det økonomisk attraktivt at smede mindre serier.

 

Forged items
Forging

Flere fotos vedrørende Smedegods, klik her.