Profil

Baggrund og forretningsområde
Global Supplier blev grundlagt i slutningen af 2005. Vi startede virksomheden på grundlag af vores  store viden om produktion og konstruktion af hydraulik komponenter til offshore konstruktioner. Med stor praktisk indsigt i, hvordan man overlever som en lille/mellemstor virksomhed på et globalt marked med hård konkurrence, blev vi hurtigt en betydelig outsourcing partner.

Vi prioriterer, at alle medarbejdere kommer fra virksomheder, der har arbejdet med outsourcing. Alle ansatte i Global Supplier bidrager med viden og praktisk erfaring fra metalbranchen, opnået i virksomheder med tilknytning til produktion af komponenter i Fjernøsten og Østeuropa.

Vores primære forretningsområde er outsourcing af støbte og færdigbearbejdede metalkomponenter fra første klasses leverandører i Kina, med materialecertifikater og klassegodkendelse.

En hastigt voksende succes
Vores langsigtede relationer til offshore sektoren har givet os specialiseret viden om kvalitetssikring og om at opnå pålidelig leveringssikkerhed. Derfor har vi været hurtigt voksende og i 2013 nåede vi over 2000 tons producerede komponenter pr. år på koncernplan.

For at opfylde vores kunders behov for semi-monterede dele, købte vi i 2008 30% af HYSOM A/S for at kunne levere komplette maskiner i henhold til offshore kundernes behov.

I 2008 startede Global Supplier Stockholm AB, som servicerer det svenske industrielle marked.

I løbet af 2009 blev kvalitetsstyringssystemet implementeret i overensstemmelse med DS/EN ISO 9001 krav, og i begyndelsen af 2010 blev Global Supplier ApS in Danmark certificeret af DNV (Det Norske Veritas) til levering af metalkomponenter.

Global Supplier blev dermed den første og hidtil eneste ISO certificerede outsourcing selskab i Skandinavien. Vi har siden vedligeholdt og udbygget vores kvalitetsstyringssystem og det er en vigtig brik i vores ekspansionsstrategi.

I løbet af 2011 valgte vi at lade Global Supplier træde ind på markedet for vejsikring, (produktion af autoværn) og etablerede sammen med CC4 Montage AS i Norge aktieselskabet CC4 Produkter AS i Arendal. Selskabet er i dag blandt de største skandinaviske leverandører af vejsikringsmateriel, med produktion i Fjernøsten, Østeuropa og Skandinavien.

I 2012 opstartede vi Global Supplier Poland Sp. z o.o. beliggende i Krakow, som servicerer det polske marked med både salg, indkøb og projektstyrring i Østeuropa.

Seneste skud på stammen kom, da vi i 2013 opstartede Global Supplier GmbH, beliggende i Flensborg. Denne gren af virksomheden betjener det tyske marked.

I dag er Global Supplier et moderne og succesrigt selskab, der fra sin enestående position på markedet servicerer alle typer af virksomheder med nedbringelse af omkostningerne og forøgelse af kapacitet gennem nem og risikofri global outsourcing af metalkomponenter og maskiner af høj kvalitet.

Jeg er overbevist om, at din virksomhed vil være mere end tilfreds med vores risikofrie outsourcing løsninger.

 

Tag mit ord og prøv os!

Med venlig hilsen

Anders Nielsen, Direktør